Foliefilm til forsegling af PCR- og mikroplader
Foliefilm til PCR- og mikroplader giver en effektiv forsegling, som beskytter laboratorieprøver mod forurening, fordampning og andre uønskede påvirkninger under opbevaring og analyse. Sortimentet omfatter både folier i polypropylen og aluminium, hvor polypropylen også fås i en optisk klar version.
Forseglingsfilmene fås både som selvklæbende og ikke-selvklæbende varianter og er udviklet til hurtig og enkel påføring på PCR-plader. CAPP EXPell PCR-folieforsegling er kompatibel med både 96-brønds og 384-brønds PCR-plader.
Polypropylenfilmen er nem at montere på PCR-pladen og sikrer en pålidelig forsegling. Aluminiumsfolien er forsynet med lim, hvilket gør den let at påføre, samtidig med at den nemt kan gennembrydes med pipettespidser ved både manuel og automatiseret pipettering. Bemærk, at polypropylenfilm ikke kan perforeres.
Specifikationer – DACOS foliefilm
- Fremstillet i polypropylen.
- Velegnet til forsegling af mikroplader.
- Produceret i Danmark.
- Temperaturbestandig fra -20 °C til +100 °C.
- Leveres i praktisk dispenserboks.
- 500 stk. pr. rulle.
- Mængderabat ved køb af 10 ruller.
Specifikationer – CAPP EXPell aluminium sealing folie
- Fremstillet i aluminium.
- Selvklæbende folie til forsegling af mikroplader.
- Temperaturbestandig fra -80 °C til +120 °C.
- Let at gennembryde med pipettespids.
- 100 stk. pr. pakke.
- Sælges så længe lager haves. Produktet udgår fra producentens sortiment.